I anledning af Bamses 100 års jubilæum i året 2002, var der lavet en film om Margrethe Steiff, som er opfinder af bamsen og legedyr. Hun fik polio som lille pige. Hun var den ældste af en børneflok på 4. De var 3 piger og en dreng. Familien var meget fattig. Der var ikke penge til at Margrethe kunne komme til en
meget dygtig læge i Wien, men kommunen bevilligede pengene og hun kom afsted.
Da var det, at det blev opdaget at hun havde børnelammelse. Hun kom aldrig til at gå. Lægen forærede hende en kørestol som hun måtte tage med hjem. Det var en stor hjælp for faderen kunne ikke holde ud at bære hende mere. Det var altid broderen Fritz der hjalp hende. De to var meget nær knyttet til hinanden.
Han var meget ked af det at hun ikke kom til at gå. Men det tog hun ikke så tungt. Når man altid håber, glemmer man at leve, sagde hun. Jeg har jo kørestolen nu, så det skal nok gå. Hun var en stærk kvinde.
Hun startede med at sy kjoler til folk. En dag kiggede hun i en journal, hvor hun så en elefant og tegnede mønsteret af. Hun gav sig til at sy dem og solgte en del. Hun syede også andre dyr. Men så fik hun en ide med at sy en bamse. Fritz hjalp hende og stod hende bi i alt. De fandt også ud af at den skulle bevæge sig.
Efterhånden skyldte hun banken mange penge, så de ville lukke hendes fabrik. Hun havde ca. 30 damer til at sy. Der var kun en uge til det store julemarked og den tid ville banken ikke give hende. Men hun var stadig, hun ville ikke skrive under på den konkurs. Med højre hånd kan jeg ikke skrive og med venstre vil jeg ikke. Hun var så med på julemarked og havde 100 bamser med. Der kom en amerikaner og han kunne lide hendes bamser. Han købte alle dem hun havde og bestilte 3000 stk.
Så fik banken lukket munden.